Pay and Play Golf i Mollerup Golf Club

Mollerup Golf Club tilbyder nu alle at spille golf på klubbens 6 hullers par 3 bane – også dig, som aldrig har prøvet golf før.

Du kan leje udstyr i ProShoppen, hvis du ikke har dit eget. Spil er betinget af, at der betales greenfee i den opstillede Probox, og greenfee billetten skal bæres synligt på din golfbag.

Greenfee gælder til 3 runder eller ca. 2 timer

  •  Junior (under 18 år) kr. 75,00
  •  Øvrige (18 år og derover) kr. 150,00

Leje af udstyr kr. 75,00

Leje af trolley (vogn) kr. 30,00.

Sikkerhed

Husk ! Dit ophold på banen er på eget ansvar

Det er vigtigt med nogle sikkerhedsregler, fordi det ikke er ufarligt at spille golf. Der er voldsom kraft både i køllehovedet og i en flyvende golfbold.

Hold afstand til den spiller, der skal til at slå, og gå aldrig foran en spiller, der skal til at slå. Spil aldrig ud fra tee-stedet, før holdet foran har forladt green.

Råb ”FORE”, hvis der er den mindste risiko for, at du eller en medspiller rammer et menneske.

Duk dig, når der råbes ”FORE”. Vend ryggen til den retning, hvor råbet kom fra, duk dig og beskyt hovedet med hænder og arme.

Banen

6 hullers par 3-bane med rigtige greens, bunkers og sø. En rigtig par-3 bane, hvilket betyder, at banens idealscore er tre slag pr. hul,  og det kan kun lade sig gøre, hvis banen spilles med omtanke.

På scorekortet kan du se, hvordan du beregner dine point, men er bolden ikke i hul på det  7. slag, samles den op, og der noteres et ”0” på scorekortet.

Greenfee- og rabataftaler, som Mollerup Golf Club har med andre klubber, er ikke gældende.

Rigtig god fornøjelse