Begyndere

Kære begynder

I Mollerup Golf Club har vi et begynderudvalg, der vil vejlede og hjælpe dig med at komme i gang. Vi håber, at du vil finde dig godt til rette og få glæde af golfspillet og klublivet i Mollerup Golf Club.

Som begynder skal man i gang med at lære at spille golf, og det kan klubbens træner hjælpe dig med. Det er han uddannet til. Du kan læse om trænerens tilbud om golftræning ved at klikke HER, og du er altid velkommen til at kontakte ham for at få gode råd. Hvis du ikke er blevet medlem endnu, kan du tegne et prøvemedlemskab, der inkluderer træning. Læs mere ved at klikke HER. Det er et godt tilbud og god måde at komme i gang på. Endvidere kan du læse om, hvordan du ellers bliver medlem og om forskellige former for medlemskab ved at klikke her.

Hver onsdag sæsonen igennem arrangerer vi en turnering, Onsdagsturnering, hvor deltagerne er en blanding af gamle og nye golfspillere. Det er en turnering over 9 huller med efterfølgende socialt samvær og snak om golf. I Onsdagsturneringerne skal vi lære dig at færdes sikkert på banen, så du selv og andre ikke bringes i fare. Og indvi dig i nogle af mange gode oplevelser, der følger med det at spille golf.

 Dansk Golf Union siger om golf:

  • Golf er en sport for livet
  • Golf belønner målrettet træning
  • Golf er alsidigt, banen og naturen spiller udfordrende med
  • Golf fremmer fysisk og psykisk sundhed
  • Golf beskytter natur og miljø og giver gode naturoplevelser
  • Golf udøves på lige fod af begge køn og alle aldre
  • Golf fremmer medmenneskeligt samvær
  • Golf styrker etisk adfærd, fordi man er sin egen dommer
  • Golf fordrer god etikette og hensyntagen til andre
  • Golf stiller krav til ansvarlighedog hvem har ikke behov for at få styrket disse mange værdier

Vi glæder os til at byde dig velkommen i Mollerup Golf Club.