Hvis du vil spille turneringer

Vi vil meget gerne have, at vores juniorspillere får mulighed for at spille så mange turneringer som muligt for derigennem at udvikle sig – både teknisk, fysisk og socialt. Der er et meget bredt udvalg af turneringer, som henvender sig til spillere på alle niveauer – lige fra nybegynderen, over den let øvede og til elitespilleren.

Som forælder er den vigtigste rolle, at støtte op om juniorspilleren og naturligvis sørge for alt det praktiske omkring tilmelding, logistik, forplejning osv. De fleste forældre synes også, at det er en stor oplevelse at følge deres børn rundt på banen. For at sikre, at juniorspillerne ikke bliver forstyrret eller kommer til at modtage hjælp fra forældre, har DGU udarbejdet en lille vejledning, som giver gode råd til, hvordan man som forælder til en spillende junior agerer på og udenfor banen. Vejledningen kan downloades her: DGU forældrevejledning.pdf

Vi har forsøgt at give et godt overblik over, hvilke turneringer der er og på hvilket niveau, man skal befinde sig på for at deltage.

Vi håber det vil give inspiration til at komme igang med turneringsgolf…! God fornøjelse.

Se DGU’s turneringsplaner