Golftræning

 

Søren Jensen, Pro/træner og Sandy Marx, Pro Assistent i Mollerup Golf Club.

Undervisning
Min primære opgave som træner er som bekendt, at hjælpe med at lære Mollerup Golf Club´s medlemmer at spille bedre golf. Dette har jeg mange års erfaring med, og glæder mig meget til at møde jer på driving-rangen.

Bestil træningstimer på GolfBox – Sådan gør du:
Du logger dig ind på GolfBox på vanlig måde og trykker på tidsbestilling i forspalten. På næste billede trykker du på den lille sorte pil til højre for teksten “Golfbaner – Mollerup 18 huls bane” og vælger “Pro trænere – Søren Jensen”. Du får nu adgang til en kalender, hvor du kan reservere en træningslektion á 25 minutter.

Træningslektioner á 25 minutter påbegyndes med halvtimes intervaller fra kl. 9.00 til kl. 17.30 og lørdage, søndage samt helligdage fra kl. 9.00 til kl. 14.30.

Træningstimer kan også bestilles på tlf. 24 21 19 08.

Herunder links til instruktionsvideoer med  Søren Jensen

Det kan koste masser af meter, hvis du ikke kommer ordentligt ud af fairwaybunkeren. Søren Jensen viser her, hvordan du får stort set samme længde på slaget som ved et normalt jernslag

Når du er havnet i fairwaybunkeren efter dit drive på et par 5-hul, gælder det om at erobre mange meter i andetslaget, så du nemt kan komme på green i tre slag. Men ofte bliver resultatet et forkølet slag på grund af for tidlig kontakt mellem kølle og sand.

Nøglen er at slå renere ind på bolden, så du først får kontakt med sandet, når bolden er godt på vej op ad fairway. På den måde får du en lidt fladere boldkurve, men længden burde blive stort set som normalt.

Træner Søren Jensen fra Mollerup Golfklub viser her, hvordan du udfører slaget. Rigtig god fornøjelse. Link til video

Højt indspil over bunker Link til video

Let flat indspil til green Link til video

Lang bunkerslag fra dårlig leje  Link til video

Mellem bunkerslag  Link til video